Medlemsfordele
Som medlem af Floristen Danmark har du en lang række praktiske og økonomiske medlemsfordele.
Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor du har mulighed for at deltage i demonstrationer, kurser, workshops og mesterskaber, søge inspiration og danne netværk med mennesker i samme branche.
Hvis du ønsker at blive medlem eller høre mere, kan du udfylde formularen nedenfor.
Der er mange gode grunde til at blive medlem af Floristen Danmark - vi har udvalgt et par nedenfor.
Du modtager favorable tilbud om deltagelse i kurser og demonstrationer gennem foreningens lokale afdelinger og fra landets fagskoler.
Gennem efteruddannelseskurser, generalforsamlinger, konkurrencer, kurser, demonstrationer og workshops udvider du dit netværk med nye kontakter.
Som medlem af Dansk Erhverv giver vi dig nem og hurtig adgang til aktuel information om arbejdsmarkeds- og personaleforhold, overenskomster, arbejdsmiljø og meget mere.
Floristen Danmark er medlem af den internationale blomsterhandlerorganisation Florint, der står for den internationale dommeruddannelse, mesterskaber som Europa Cup og Eurofleurs og er vores stemme i EU. Florint tilbyder også bæredygtige initiativer og internationalt samarbejde.
Du får som medlem tilsendt bladet Blomster (6 x årligt), som foreningen udgiver i samarbejde med Norsk Blomsterhandlerforbund. Her får du inspiration til årets blomsterdage, bryllupsbinderi og store fester, sorgbinderi, trends, butiksindretning, nyheder fra branchen og meget, meget mere.
Som medlem af Floristen Danmark har du en lang række praktiske og økonomiske medlemsfordele.
Bliv klogere på Floristen Danmark, som er en uafhængig brancheforening for alle danske blomsterhandlere og florister.
Branchebladet Blomster udkommer flere gange årligt. Hvis du er medlem af vores forening fremsendes bladet til dig fysisk.
"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening, som arbejder aktivt for fagblomsterhandleren. Vi – både jeg og mine ansatte – har stort udbytte af de mange aktiviteter og fordele, som et medlemskab tilbyder. Jeg kan kun anbefale kolleger til at bakke op om FD."
Thomas Walgaard, Blomster By Walgaard
"Et medlemskab af FD er en god investering i at skabe netværk, få faglig inspiration til hverdagen i butikken og i det hele taget udvikle sine faglige kompetencer. Det glæder mig meget, at FD har fokus på at få de unge til at vælge vores fag, give dem oplevelser og muligheder for faglig udvikling i elevtiden."
Sabrina Olsen, Blomsterhuset i Børkop
"Blomsterhandlerne har brug for en stærk brancheforening, som kan samle os omkring faglighed og uddannelse – uanset tilhørsforhold. Som forholdsvis ny selvstændig blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD for at få fordel fra første dag af foreningens mange tilbud."
Camilla Hugger Tarp, Cuisine & Florie