Spring navigationen over og gå direkte til indhold

 

Bliv blomsterbinder

Drømmer du om at blive blomsterbinder? Så skal du vælge et 16 ugers intensivt blomsterbinderuddannelse, hvor du lærer alt det grundlæggende om kunsten at skabe smukke, unikke blomsterkreationer.

Drømmer du om et kreativt arbejdsliv, hvor du arbejder med hænderne og skaber smukke buketter og dekorationer af naturens egne materialer? På blomsterbinderuddannelsen lærer du at forvandle blomster, farver og former til unikke kreationer – og får samtidig et stærkt fundament til en fremtid i blomsterbranchen.

Du får en solid introduktion til blomsterhåndværket og lærer de vigtigste teknikker inden for buketter, dekorationer og andre binderier. Undervejs arbejder du med mange forskellige blomster og får indsigt i, hvordan farver, former og sæsoner udnyttes bedst muligt i et professionelt binderi.

Uddannelsen er for dig, der drømmer om at arbejde professionelt med blomster eller som blot ønsker at dygtiggøre dig fagligt. Uddannelsen kan også være første skridt mod en læreplads i en blomsterbutik og en erhvervsuddannelse som blomsterdekoratør.

Forløbet er fleksibelt opbygget, så du kan tage uddannelsen samlet eller modulvis, alt efter dine behov, ambitioner og økonomi. Uddannelsen varer samlet set 16 uger plus eventuel praktik.

Hvor kan man tage uddannelsen?

Uddannelsen udbydes to steder i Danmark – på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus og på Blomsterskolen Vilvorde, Roskilde tekniske skole.

Læs mere på:

Om Floristen Danmark

Vi er en brancheforening for selvstændige blomsterhandlere og florister, som med en bestyrelse og 10 lokalafdelinger driver en sund forening for vores medlemmer.

Medlemsfordele

Som medlem af Floristen Danmark får du mange fordele. Ud over det fælleskab og netværk foreningen giver, så få du også adgang til en række foreningsaftaler og fordele.

Medlemmerne siger...

Thomas Walgaard fra Blomster By Walgaard


"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening"

"Jeg er medlem af FD, fordi jeg ønsker en stærk brancheforening, som arbejder aktivt for fagblomsterhandleren. Vi – både jeg og mine ansatte – har stort udbytte af de mange aktiviteter og fordele, som et medlemskab tilbyder. Jeg kan kun anbefale kolleger til at bakke op om FD."

Thomas Walgaard, Blomster By Walgaard

Lene Krogh fra Blomsten Hjørring


"Floristen Danmark giver inspiration og fagligt fællesskab"

"Et medlemskab af FD er en god investering i at skabe netværk, få faglig inspiration til hverdagen i butikken og i det hele taget udvikle sine faglige kompetencer. Det glæder mig meget, at FD har fokus på at få de unge til at vælge vores fag, give dem oplevelser og muligheder for faglig udvikling i elevtiden."

Sabrina Olsen, Blomsterhuset i Børkop

Camilla Hugger Tarp fra Cuisine & Florie


"Som ny blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD"

"Blomsterhandlerne har brug for en stærk brancheforening, som kan samle os omkring faglighed og uddannelse – uanset tilhørsforhold. Som forholdsvis ny selvstændig blomsterhandler var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle være medlem af FD for at få fordel fra første dag af foreningens mange tilbud."

Camilla Hugger Tarp, Cuisine & Florie